Hvidovre Vindmøllelaug I/S – privatlivspolitik

 

I forbindelse med EU’s nye regler for beskyttelse af persondata (GDPR) har Hvidovre Vindmøllelaug I/S ajourført sine procedurer, så der ingen tvivl er om, at lauget følger de nye regler og at vi passer godt på dine oplysninger.

 

Hvidovre Vindmøllelaug I/S er dataansvarlig for modtagelsen og behandlingen af dine personlige oplysninger, som er indsamlet lovpligtigt. Vores datapolitik skal sikre, at dine persondata behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Herunder kan du få et overblik over, hvordan vi indsamler, behandler og beskytter dine personlige oplysninger.

 

Dine personoplysninger
Som interessent i Hvidovre Vindmøllelaug I/S har du sendt os dine personoplysninger i forbindelse med købet af andele i lauget. Og som interessent har du samtidigt accepteret, at Hvidovre Vindmøllelaug I/S behandler dine personoplysninger i henhold til gældende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger og vores privatlivspolitik. Kun bestyrelsen og administrationen har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

 

Hvilke personoplysninger indsamler vi?
Hvidovre Vindmøllelaug I/S indsamler kun de lovpligtige informationer, som bruges i forbindelse med udbetaling af udlodning til interessenterne, udsendelse af nyhedsbreve og anden relevant information.

 

Hvidovre Vindmøllelaug I/S indsamler og behandler de personoplysninger, som vi får fra dig enten telefonisk eller via e-mails, og det sker når du:
1. Overdrager eller får overdraget andele.
2. Sender rettelser vedr. navn, adresse, telefonnummer, e-mail og kontonummer.

 

Hvad bruger vi dine personoplysninger til?
Dine kontaktoplysninger som navn, adresse, cpr-/cvr-nummer og antal andele har Hvidovre Vindmøllelaug I/S brug for, fordi vi skal indrapportere til Anpartskontrollen. Desuden har vi dine kontaktoplysninger, fordi vi gerne vil kunne komme i kontakt med dig angående udlodningen, interessentskabsmødet og nyheder mm. fra lauget.

 

Du kan til enhver tid til- og afmelde dig digitalt nyhedsbrev. Alle nyhedsbreve indeholder et link til afmelding.

 

Hvem deler vi personoplysninger med?
Lauget videregiver ikke de oplysninger, vi indsamler om dig. Hvis vi gerne vil videregive persondata til en samarbejdspartner, indhenter vi først dit samtykke og informerer om formålet med videregivelsen.

 

Dine rettigheder
Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende:
1. At få oplyst og få rettet/ændret dine personoplysninger.
2. At få slettet personoplysninger, hvis du ikke er interessent længere.

 

Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed. Ønsker du at blive slettet, skal du kontakte vores administration på: hvl2009@gmail.dk